Torsdag den 11. juli 2019

Tenor og trolddomsforsker

Ian Bostridge’s vej til at blive én af vor tids største tenorer har været mildest talt usædvanlig. Som 30-årig i 1994 var han endnu ansat som forsker i historie ved Oxford Universitet efter at have skrevet phD om ‘Trolddomskunst i det 17. og 18. århundrede’. Året efter debuterede han på Royal Opera House i Strauss’ Salome og derefter gik det slag i slag. Er det mon hans akademiske tankesæt der gør ham til sådan en fascinerende og helstøbt sanger?

Bostridge er kendt for nærmest at forvandle sig til personen han synger om. Som en anmelder skrev efter en mindeværdig opførelse af Schuberts ‘Winterreise’: “In all the many performances heard in concert halls and on records, I had never really believed in the ‘ich’, the protagonist … had never truly thought that there was any such person … with a childhood, a nickname, a particular way of tilting his head. Now he stood in full view.”

Ved aftenens koncert skal vi høre ham i hans absolutte kernerepertoire, nemlig sange af Benjamin Britten. Som ledsager på klaveret har han en meget interessant ung pianist, Saskia Giorgini, der vandt den prestigefyldte Mozart Competition in Salzburg in 2016. Hende får vi også lejlighed til at høre hende solo i Schumanns Kinderszenen og Album für die Jugend.

Om eftermiddagen skal vi opleve danske Simon Steen Andersens Black Box Music. Én af de største succeser i nyere dansk musikhistorie og modtager af Nordisk Råds Musikpris i 2014. Værket, en blanding af musik og absurd dukketeater, tager den klassiske dirigentrolle under humoristisk behandling. Det visuelle udgør en væsentlig del af stykket, og vi glæder os meget til at præsentere dette store set-up i Tranesalen.

LYTTE-LINK:

Simon Steen-Andersen fortæller om Black Box Music (de første 01:25 af videoen)
Ian Bostridge præsenterer sin Britten-indspilning (EMI, 2013) YouTube, de første 04:32 af videoen

Ian Bostridge med Saskia Giorgini i Schuberts Winterreise (YouTube 01:17:26)

 

10:00 Morgensang og et kvarter med gårsdagens kunstner
Havestuen

13:00 Rundvisning i park og på slot 
Mødested: Foran receptionen

15:00 Optakt til Black Box Music med Simon Steen-Andersen
Laden

15:30 Simon Steen-Andersen (komponist), Håkon Stene og Århus Sinfonietta
Laden

17:15  Koncertintroduktion v/ Mathias Hammer
Staldknægten

20:00 Ian Bostridge (tenor) og Saskia Giorgini (klaver)
Laden

BRITTEN  

Winter Words, op.52

SCHUMANN

 

Songs and solo piano pieces from Kinderszenen and Album für die Jugend

  pause  

SCHUMANN

 

Fünf Lieder Op 40, No.s 1-5

BRITTEN
 

4 English songs from ‘Who are these Children’