Torsdag d. 13. juli 2017

Strygekvartet og Anderszewski solo

Piotr Anderszewski har vundet ry som én af vor tids største og mest interessante musikalske personligheder. Hans spil er berømmet for en klangrigdom, dybde og virtuositet og hans indspilninger har vundet et væld af priser. Den polske pianist med det vanskelige navn, er kendt som en kompromisløs, hudløst ærlig og ekstremt perfektionistisk kunstner – træk som bl.a. fik ham til, som 21- årig deltager i den berømte Leeds klaverkonkurrence i 1990, at gå ud fra scenen midt i sit program til semi-finalen fordi han ikke følte han havde spillet sit bedste – og senest i London at gentage en hel Bach partita ved en koncert, da han ikke var tilfreds med den første gennemspilning. Programvalget ved aftenens koncert er som altid nøje gennemtænkt, for ligesom imellem mennesker, må der ifølge Anderszewski altid være en gensidig sympati mellem ham selv som udøver og komponisterne. I dette tilfælde føler vi os overbevist om at Mozart, Janácek og Chopin ville glæde sig over at have denne fine pianist ved tangenterne. Husk også filmen ”The unquiet traveller” om pianisten kl. 10.30.

Eftermiddagskoncerten er med den unge nordiske Alba Strygekvartet, der fik sit gennembrud ved Carl Nielsen Kammermusikkonkurrencen i 2015, og som denne festivalledelse siden har hørt flere gange spille med en helt utrolig modenhed, både nye og ældre værker.

Download detaljerede programmer som PDF her:
15:30 Alba
20:00 Anderszewski

10:00 Et kvarter med gårsdagens kunstner
Havestuen

13:00 Rundvisninger
Mødested: Foran receptionen

Peter Storm: Historisk rundvisning på slottet og i Parken. Varighed ca. 75 minutter.
Annette Weiss: Vandretur i Hindsgavl Dyrehave med naturvejlederen. Varighed 75-90 minutter.

15:30 Alba String Quartet (DK)
Laden

Pelle GUDMUNDSEN-HOLMGREEN (1932 – 2016)
Strygekvartet nr. 10, ’New Ground’ (2011), 13’
Edvard GRIEG (1843 – 1907)
Strygekvartet nr. 1 i g-mol, Op.27 (1878), 35’


17:15  Koncertintroduktion v/ Mathias Hammer

Staldknægten

20:00 Piotr Anderszewski, klaver (Pol)
Laden

W.A. MOZART (1756 – 1791)
Fantasia & Sonata i c-mol, KV 475/457 (1785), 30′
pause
Leos JANÁCEK (1854 – 1928)
På en overgroet sti, del 2 (1911), 18′
Frédéric CHOPIN (1810 – 1849)

3 Mazurka, op 56 (1843)

3 Mazurka, op 59 (1845)

Polonaise-fantaisie, op 61 (1846)

Mød kunstnerne

15:30 Alba String Quartet (DK)

Strygekvartet dannet i 2013. Kvartetten er skandinavisk med rod i København og består af Amalie Kjældgaard vl. 1, Cecilie Emtoft, vl. 2 (begge danske), Minna Svedberg, vla. (svensk) og Theodor Lyngstad vcl. (norsk). Kvartettens navn, Alba, betyder solopgang på spansk.

20:00 Piotr Anderszewski

Læs her anmeldelsen af hans “afskedskoncert”, New York Times, Marts 2016, eller se lidt fra den fremragende dokumentarfilm “Unquiet Traveller” her: