Tirsdag d. 11. Juli 2017

Ridderfortælling og klasse-klarinet

Denne dag er et sandt overflødighedshorn med en variation og en kvalitet indenfor klassisk musik, som man ikke finder andre steder. Lad os begynde med eftermiddagskoncerten:

”At høre ham er noget du vil fortælle videre til dine børnebørn” Sådan skriver britiske The Telegraph efter Christian Gerhaher var i London i for at modtage prisen for bedste mandlige sanger ved International Opera Awards 2015 samt Royal Philharmonic Society’s pris for ”Bedste sanger” 2014. Disse hædersbevisninger er bare en ganske lille del af de mange der er strøet ud over den tyske baryton. Det der går igen når anmelderne skal forsøge at beskrive det store indtryk hans koncerter efterlader, er hans stemmes perfekt tonede klangfarve, hans integritet og ærlighed i det kunstneriske udtryk, og hans intelligente og gennemtænkte valg af programmer. Gerhaher og pianisten Gerold Huber, har kendt hinanden siden de begge var drenge, og været musikalske partnere igennem 28 år. Deres indspilninger har vundet et utal af priser og deres fortolkninger af især Schubert og Schumann har sat nye standarder for genren. Gerhaher og Huber indspiller i løbet af foråret 2017 den eventyrlige fortælling om adelsmanden Peters kærlighed til den skønne Magelone. Den skal vi høre denne eftermiddag sammen med Schumanns Liederkreis op. 24.

Nå ja – og så er der også lige en aftenkoncert med Martin Fröst og Roland Pöntinen.
Og til sidst, men ikke mindst, en transcenderende og spirituel oplevelse at gå i seng på med Simon Løffler.

Download detaljerede programmer som PDF her:
15:30 Gerhaher/Huber
20:00 Fröst/Pöntinen
22:30 Løffler

10:00  Et kvarter med gårsdagens kunstner
Havestuen

14:45 Introduktion til Die Schöne Magelone v/ Valdemar Lønsted
Laden

15:30 Christian Gerhaher (D), bariton og Gerold Huber (D), klaver
Laden

Robert SCHUMANN (1810 – 1856)

Liederkreis op. 24 (1840), 21′

Johannes BRAHMS (1833 – 1897)

Die Schöne Magelone (1861–69), 55’
(15 Romanzen aus L. Tiecks Magelone, Op.33)

BEMÆRK: Ingen særskilt koncertintroduktion til aftenkoncerten, idet koncerten kl. 15:30 er af længere varighed. Koncerten kl. 20:00 vil dog i hver af de to halvdele blive indledt af en 5 min. introduktion ved Valdemar Lønsted.

20:00  Martin Fröst (S), klarinet og Roland Pöntinen (S), klaver
Laden

W. LUTOSLAWSKI (1913 – 1994) Dance Preludes (1954), 10‘
Ferruccio BUSONI (1866 – 1924) Elegi i es-dur (1920), 4‘
Frederic CHOPIN (1810 – 1849) Solo klaver:
Nocturne i g-mol, op. 15 nr. 3 (1833)
Scherzo nr. 3 i cis-mol, op. 39 (1839)
Bela BARTÓK (1881 – 1945) Rumænske Folkedanse
(1915/arr. J. Dominique i 2015)
                                                 – < > – pause – < > –
Claude DEBUSSY (1862 – 1918) Première Rhapsodie (1909-10)

Solo klaver fra Préludes book I (1909-10):
Nr. 9   La sérénade interrompue
Nr. 10 La Cathédrale engloutie

Johannes BRAHMS (1833 – 1897) Sonate i es-dur, op. 120 nr. 2 (1894), 22’


22:30 Simon Løffler (DK), komponistportræt
Havestuen

Mød kunstnerne

15:30 Christian Gerhaher og Gerold Huber

Se i denne video hvordan de to kunstnere mødte hinanden som unge i Straubing, Bayern. Den coole Gerold, og den lidt nørdede Christian med violinen – der iøvrigt tog sangtimer ved siden af. Christian kom i det lokale kor (pga. pigerne, men det gik ikke så godt), der blev ledet af Gerolds far, som hurtigt så talentet hos den nyankomne, til Gerolds lette irritation. En dag foreslog Christian til Gerold: “Du, jeg tager jo sangundervisning – har du lyst til at mødes en times tid om ugen og spille lidt Dichterliebe?”. Og Gerold tænkte “Gud-fri-mig-vel!”. Men siden har de været uadskillelige. Christian Gerhaher optræder kun med Gerold Huber.

 

20:00 Martin Fröst

Martin Fröst spiller klezmermusik på Verbier Festival i 2016

.. og her spiller Fröst Mozart klarinetkoncert ved modtagelsen af Sonning Prisen i 2014