Søndag den 15. juli 2018

Polske klaverværker, strygesekstetter og VM-finale

En ganske særlig oplevelse er i vente med den 27-årige franske pianist Lucas Debargue, der afslutter festivalen med en klaveraften. Festivalleder Bernard Villaume er i hvert fald ganske begejstret: ”Han er en type pianist, som jeg har ventet i en generation på”. Debargue var i 2017 et hovednavn på den schweiziske Verbier Festival, der er særlig dygtig til at finde de nye, store klavernavne. Tænk blot på Yuja Wang (Hindsgavl-kunstner 2014) og Daniil Trifonov.

Det bliver et polsk program, med Chopin i første del og Szymanovskis turbulente og monumentale klaversonate fra 1911, hvor det romantisk arvegods ikke fornægter sig.
Om eftermiddagen kan vi nyde skøn musik for strygesekstet. Richard Strauss’ sextet indgår i handlingen i operaen ‘Cappricio’ fra 1942, men spilles ofte som et selvstændigt stykke. Tjajkovskijs rejseminder fra Firenze, Souvenir de Florence, er blandt den russiske mesters mest populære værker. Den kolossale energiudladning og de medrivende melodier vakte stor begejstring ved uropførelsen i 1892. Til at forløse værkerne, har vi seks af Skandinaviens ypperste strygertalenter, der bl.a. kender hinanden fra det nordiske talentensemble, som de forrige tre sæsoner var samlet på Hindsgavl Festival.

Dagens program er indrettet, så eventuelle fodboldinteresserede kan opleve VM-finalen fra Moskva. Kampen begynder kl. 17:00 og vises på storskærme på slottet.

10:00  Et kvarter med gårsdagens kunstner
Havestuen

13:00  Rundvisning i park og på slot (75 min.)
Mødested: Foran receptionen

15:00 Strygesekstet
Laden

Kirstine Schneider og Kern Westerberg, violiner
Daniel Eklund og Marthe Husum, bratscher
Amalie Stalheim og Jonathan Swensen, celloer

Richard STRAUSS (1864-1949) Sekstet fra ‚Cappricio‘ op. 85, 12‘
Pjotr Ilitj TJAJKOVSKIJ (1840-1893) Sekstet i d-mol, “Souvenir de Florence”, 34‘

16:15  Koncertintroduktion v. Mathias Hammer
Staldknægten

17:00  VM-finale i fodbold vises på storskærm

20:30  Lucas Debargue (F), klaver
Laden           

Frédéric CHOPIN (1810-1849) Polonaise ‘Heroique’ i As-dur, op. 53 (1842)
Scherzo nr. 2 i b-mol, op. 31 (1837)
Nocturne op. 48 nr. 1 i c-mol
Barcarolle i Fis-dur, op. 60 (1846)
Scherzo nr. 1 i h-mol, op. 20
pause
Karol SZYMANOWSKI (1882-1937) Sonate for klaver nr. 2 i A-dur, op.21

Mød kunstnerne

20:00 Lucas Debargue
.. vises her i et sammenklip på knapt 4 minutter, hvor han sælges for fuld musik :)

.. her giver han et jazzet ekstranummer:

.. her fortæller Lucas Debargue om hans seneste CD (udgivet efteråret 2017), der indeholder Szymanovski-sonaten, som han også spiller på Hindsgavl:

Lucas Debargue spiller Chopin-etude (2 min.):