Mandag den 9. juli 2018

Lied med fortepiano og fyrig guitarkvartet

Mandag aften er lied-aften, og der er lagt op til en af de helt store af slagsen når Mark Padmore og Kristian Bezuidenhout fremfører Schuberts hjerteskærende Schwanengesang ved siden af de mindre kendte, men ligeså passionerede, kærlighedssange af Beethoven.

I løbet af de seneste 20 år, har Mark Padmore slået sit navn fast som én af sin generations absolut førende sangere, kendt for fortolkninger, der kombinerer stærk følelsesmæssig intensitet med en meget intellektuel tilgang til tekst og musik. Han har igennem årene arbejdet sammen med flere af de bedste liedpianister, og om sit seneste samarbejde med Kristian Bezuidenhout fortæller han:

”What I’ve found in his playing is what I’ve looked for myself: that very, very special blending of the poetry in the words with the poetry in the music. My ultimate goal is that we can both deliver this in a concert”….” But there is more to it, like Kristian playing on old pianos, one of his many virtues. He has his unique way of exploiting those ravishing tone colours, the subtleties he can bring to it, og the excitement we both experience when hearing new sounds from such an old instrument…”

Netop det instrument der bliver brugt til aftenens koncert, er helt særligt: Et østrigsk Graf fortepiano fra 1830, fragtet til Hindsgavl hele vejen fra Enschede i Holland hvor det er en del af Edwin Beunks samling.

På det københavnske musikkonservatorium blev der i 2015 – noget usædvanligt – optaget en guitarkvartet på solistklassen. Hindsgavl Festivals informanter var vilde med de fire polske musikere, vi måtte bøje os og nåede at booke Erlendis Quartet før de vandt DR P2’s kammermusikkonkurrence i november 2017. Samme måned som de debuterede fra konservatoriet. Kvartetten spiller blandt andet spansk musik i slottets intime Havestue hvor alle de fine detaljer kan nydes på tæt hold.

10:00  Et kvarter med gårsdagens kunstner
Havestuen

13:15 Rundvisning på slot og i park
Mødested: Ud for receptionen

15:00 & 16:00 Erlendis Quartett, guitarkvartet (PL)
Havestuen

Leo BROUWER (f. 1939)

Cuban landscape with rain, 7’

Astor PIAZOLLA (1921-1992)

Invierno Porteno, 5′
Fuga y misterio, 6′

Ernesto LECUONA (1895-1963)

Suite Andalucia, 23’

BEMÆRK: Koncerten spilles to gange med samme program.

17:15  Koncertintroduktion v. Valdemar Lønsted
Staldknægten

20:00  Mark Padmore (UK), tenor og Kristian Bezuidenhout (ZA), fortepiano
Laden

L. van Beethoven
(1770 – 1827)
Maillied, op.52, nr.4 (1796), 2′
Neue Liebe, neues Leben op.75, nr.2 (1809), 3′
Abendlied (1820), 5′
An die ferne Geliebte (1816), 13′
                                                 – < > – pause – < > –
Franz Schubert (1797 – 1828) Schwanengesang (1828), 48′

 

Mød kunstnerne

20:00 Mark Padmore og Kristian Bezuidenhout

.. i et interessant fællesinterview om deres samarbejde og om fordelene ved hammerklaver i lied kontra det moderne Steinway-flygel (knap 10 min.):

Og her sangen Das Fischermädchen af Franz Lachner (1803-1890):

 

15:30 Erlendis guitar kvartet spiller Brouwers Cuban Landscape with rain: